Gør det noget at vi kommer 3 timer tidligere? Har du noget mod at bage en kage? Eller gider du lige hjælpe mig med at ordne…? Kender du de spørgsmål, hvor man siger ja, men hele ens krop skriger NEEEJ, fordi man er et sted i sit liv, hvor man har svært ved at sige fra.
Da jeg var til foredrag tilbage med en kendt videnskabsmand – cellebiolog, for et par uger siden, fortalte han, at vi er skabt af 50 trillioner celler. Disse celler er super intelligente. De fortæller os, om noget er godt eller skidt. Dyrene er skabt på samme måde og de bruger dem på fineste vis. Hyæne-ungen er ikke blevet fortalt, at løven er farlig. Den mærker faren i kroppen, når løven er i nærheden, og så løber den sin vej.
Vi mennesker vælger derimod, at gøre det lidt anderledes. Vi har fra barns ben lært at ignorere, når vores celler fortæller os, at det ikke er rart. Derfor siger mange af os ja til ting, som vi slet ikke har lyst til. Tage det ekstra arbejde, bage kagen eller have hele den pukkelryggede på besøg i 3 dage, selvom overskuddet for længst er brugt op.
Resultatet kender du formentlig godt. Vi bliver sure, irriterede og nogle gange syge.
Jeg er verdensmester i at overhøre mine signaler, men jeg øver mig i det, og det giver fantastiske resultater. Det som hjælper mig er at stille følgende 3 spørgsmål:
- Er det godt for mig?
- Er det godt for dem?
- Har jeg lyst til at gøre det?
Hvis jeg ikke kan svare ja til disse spørgsmål, så gør jeg det ikke.
En gang imellem vil der være ting, som du skal gøre, selvom du ikke har lyst til. Så husk at tage dig tid til at slappe af bagefter. Fordi det tærer på energien, når du overhører dine cellers svar. Og jeg får meget mere overskud til at hjælpe, når jeg nogle gange giver mig selv lov til at sige nej.
Den smukke efterårs sol….
Jeg ønsker dig en skøn weekend.
Leave A Comment