Puha – det føles sårbart…… Lige nu sker der mange dejlige ting i mit liv. Jeg har det, som jeg altid har ønsket mig. Jeg kan mærke kærligheden, til min familie og mig selv, vokser hele tiden.
Jeg skal holde foredrag, jeg skriver blogindlæg og får nye klienter. Jeg nyder mit arbejde på kostskolen. Og mine drenge høster stor anerkendelse inden for de områder, som de elsker. Jeg er så stolt og glad på deres vegne. Det hele er næsten for godt til at være sandt.
Hvorfor er det sårbart? Jo – for tænk nu hvis jeg mister det hele!!!
Jeg har en masse sætninger, som jeg har hørt og sagt hele mit liv.
”Højt at flyve – dybt at falde”, ”7 gode år og 7 dårlige år”, ”Livet er ikke en dans på roser”, ”Hvem tror du, du er” og mange flere af samme skuffe.
Disse sætninger fortæller mig, at det på et tidspunkt vil gå galt.
Jeg har lært de sidste par år, at jeg selv skaber mit liv med mine følelser og tanker. Så hvis jeg føler frygt, så kommer der også noget at frygte.
Derfor øver jeg mig i at have tillid til, at det bliver ved med at være skønt. At der kommer flere gode oplevelser til mig. At jeg fortjener alt det gode, som sker for mig.
Og når der kommer udfordringer, som der gør i livet, så behøver det ikke føles så forfærdeligt. For jeg ved nu, at udfordringerne giver mig en mulighed for at lære noget nyt, som kan bringe mig et nyt sted hen i mit liv.
Det føles ikke let endnu og det er en længere varende proces, men jeg har erfaret at jo flere positive tanker jeg har, jo flere skønne ting kommer der til mig.
Så nu er det ud med de gamle sætninger og ind med de nye. Livet er en dans på roser, selv vi en gang imellem bliver revet af en torn.
Jeg ønsker dig en tillidsfuld weekend.
Leave A Comment