Giver du dig selv og dine omgivelser lov til at føle alle følelser. Det vil sige, hvis du er sur eller din partner er sur – er det så okay med dig. Her i ferien gik det op for mig, hvor befriende det er, når andre  itiltalesætter det humør, de er i. Så ved jeg, hvor jeg står, og jeg kan give dem plads til at være lige der, hvor de er.

Hvis jeg giver mig selv lov til at være sur, vred eller irriteret, så går følelsen hurtig væk, fordi tilstanden er ikke fed at være i længere tid af gangen. Det samme sker, hvis mennesker omkring mig er i dårligt humør. Hvis jeg er okay med, at de er sure eller irriterede, og lader dem være, så vender det gode humør ofte hurtigt tilbage.

Selvom jeg er meget stor fortaler for, at man ser på det positive i livet, og at dårlige tanker genererer flere dårlige tanker, så kommer vi ikke uden om, at ind i mellem bliver man sur, vred eller ked af det. Også uden grund.

Så giv dig selv og dem omkring dig lov til at have en dårlig dag – ofte er det forståelsen og accepten der skal til, så humøret kommer tilbage til der, hvor vi alle trives bedst. Nemlig ved glæde og nydelse over alle de gode ting, som vi har i vores liv..

Jeg ønsker dig en fantastisk weekend.