Velkommen 2017

//Velkommen 2017

Velkommen 2017

img_0355

Jeg ved ikke med dig, men mit 2016 har godt nok været noget af en tur i en af de helt store rutsjebaner – det var været super fedt og samtidig også virkelig skidt.

Og jeg synes dette ”serie-citat” fra SKAM – min absolutte yndlingsserie i 2016 (og jeg har set en del serier) passer godt ind her.

”Fordi det er så godt når det er godt, er også grunden til at det er så dårligt, når det er dårligt.”
 
Jeg har mærker nye ”højder” i mig selv. Jeg føler større glæde og lykke og jeg har mærket mine egne evner og mig selv på et helt nyt niveau, men jeg har fa…. også mærket virkelig tunge og addrr-følelser på et nyt niveau. Men som ”Isak” så fint siger i citatet. Vi kan ikke mærke det ene uden at mærke det andet.    Livet byder på en palet af forskellige helt fantastiske og helt afskyelige følelser, og det som kære 2016 har lært mig er – VÆR NU BARE MED DET. Alle følelser er reelle og har lov til at være der. Det handler faktisk ikke om selve følelsen, men mere om hvordan du er med den.

Så jeg vil gerne takke 2016 for at lært mig en masse, men det er IKKE med vemod, at jeg siger farvel. Jeg står med rød løber og truthorn og glæder mig MEGET til at byde 2017 velkommen.

Hvad kommer 2017 så til at handle om? Bliver det nemmere, sjovere og går dine drømme mon i opfyldelse?

Øhhh – det er jeg ikke helt sikker på. Men der er ikke nogen tvivl om, at energien i 2017 bliver anderledes og det vil jeg virkelig glæde mig til.

Det kære år 2017:

Det handler, som du måske har hørt før, om nye begyndelser. Vi tager hul på en ny cyklus. Energien på verdensplan har ændret sig til en mere feminin energi – dvs. rummelighed, kærlighed, tillid og ikke mindst  intuition er de bevægelser, der giver dig mest medvind at være i 2017.

Vores liv med etiketter, kontrol og kasser er ved at være forbi. Vi bevæger os mere over i at tage livet, som det kommer. Ikke analysere hele tiden og prøve at regne alting ud. 2017 energien vil have os til at leve mere i tillid – turde være i nuet og være i tillid til at selvom det hele virker håbløst, så vil tingene løse sig.  Vi vil opleve, at jo mere vi frygter mennesker og verden, jo sværere vil tingene blive i livet. Så hvis vi tør hilse tingene velkommen i 2017, også selvom vi ikke forstår dem eller er bange for dem, så vil vi opleve at det ikke bare styrker os, men også gør vores liv nemmere og sjovere.

2017 er året hvor der vil ske nye ting. Den spirituelle del af os vil få mere plads i os alle, fordi vi øver os i at være i tillid.  Vi vil opleve at vi gør tingene anderledes, hvilket kan virke lidt skræmmende i starten, men al begyndelse kan være lidt udfordrende.

2017 er året, hvor du vil være i stand til at lytte mere til dig selv og du vil leve endnu mere indefra og ud. DU vil ikke være lige så opmærksom på, hvad omgivelserne mon tænker om dig. Det kan virke skræmmende, hvis du altid har levet gennem dine omgivelser, men det er mening at du skal leve fra hjertet, så bare klø på. Det vil sprede endnu mere rummelighed og kærlighed i verden.

I 2017 vil være præget af det der kan mærkes som svingende følelser. Men til forskel fra 2016 så vil du formentlig opleve, at de er nemmere at tackle, fordi du bevidst eller ubevidst ikke er så bange for dem. Det er følelsernes år netop fordi den feminine energi er intuitiv og rummelig. For at kunne mærke din vej i livet, så må du mærke alt det, der er inden i dig. Brug året på at lære dig selv at kende – gå oplevelse i din smukke palet af følelser, og husk at alle følelser er brugbare og skal være på paletten. Og jo mere du tør bruge dem alle sammen jo stærkere, dybere og mere autentisk bliver du, og jo smukkere et billede kan du male.

2017 er året hvor du sår frø til nye eventyr. Mærk efter hvad du har lyst til – måske kan du ikke handle på dine drømme og ønsker lige nu, men lad være med at fej dem væk. Vid at alt er muligt og tingene ordner sig på måder, du slet ikke har fantasi til at forestille sig. Du behøver hverken visionboards, lange ønskelister eller lignende for at det skal ske. Tværtimod.

Når du går med 2017’s energi – lever i nuet (så godt som det nu er muligt, når du sikkert har et meget fast skema i dagligdagen), mærker efter hvordan du egentlig har det, og byder alle følelser velkommen, så kan du nemmere lytte til din fantastiske intuition, og dermed gøre det eller handle på det du gerne vil. Du har udviklet din intuition rigtig meget de sidste par år og nu vil det virkelig gavne dig at leve efter den. Hvis noget føles helt rigtigt for dig, også selvom de andre gør noget andet, så gør dig selv den tjeneste og gå efter det. Din mavefornemmelse tager ikke fejl.

2017 bliver også året, der fortælle dig, når du IKKE lytter til dig selv, når du IKKE vil anerkende hvordan du har det. Hvis du overhører dine små signaler, så kan det give ”lidt” ballade i dit liv. Se det som en ”kærlig” reminder om, at du lige nu ikke lever i overensstemmelse med dig selv, og se hvad du kan lave af små justeringer.

Så en kort opsummering af 2017. Det er en ny begyndelse. Nye begyndelser er fantastiske og til tider skræmmende, så du vil opleve alle følelser være i spil. Vær okay med det – det er meningen at det går lidt op og ned. Husk på hvis det ikke går lidt ned, så kan det heller ikke gå op.

Du bliver ikke udsat for noget, som du ikke kan klare og jo mere du overgiver dig til det, der er LIGE NU – jo mere hjælp vil komme din vej.

Giv den gas i 2017 – bare fordi DU KAN.

Masser af kærlighed til dig

Marie Cristina   

By | 2016-12-30T19:13:23+00:00 december 30th, 2016|Nyheder|2 Comments

About the Author:

2 Comments

  1. Laila Hvenegaard 30. december 2016 at 22:22 - Reply

    2016 har været op og ned – så har tillid og tro på at 2017 bringer noget godt !
    Men hvorfor kommer der angst og uro for mig alligevel ? ?❤

    • Marie Cristina 31. december 2016 at 14:48 - Reply

      Hej Laila,

      Der kan være mange grunde til uro – hvilket jeg synes er helt okay ❤

      Nye begyndelser er altid forbundet med lidt uro og hvis du ikke helt har fundet ‘roen’ i uroen (fordi det er helt okay at have uro). Ved ikke om det giver mening ❤

Leave A Comment