Skal bægeret altid være halv fyldt?

//Skal bægeret altid være halv fyldt?

Skal bægeret altid være halv fyldt?

IMG_1989

I onsdag havde jeg en fantastisk kunde. Hun er simpelthen fuld af saft og kraft og en positiv skøn kvinde. På et tidspunkt i samtalen hører jeg mig selv sige, ”Det ville være godt for dig engang i mellem at se glasset halv tomt i stedet for altid at se det halvt fuldt”.

WHAAAAT – jeg var helt målløs over det, der kom ud af min mund, men jeg kunne mærke, det var rigtigt. Det lyder jo helt modsat af, hvad vi har fået tudet ørerne fulde af det sidste årti.

Jeg kan mærke en tendens til, at vi overhører os selv, ved til tider at ”lege” (– ja undskyld udtrykket, men det føles i mig som om, at det er, hvad vi gør) at glasset er halvt eller helt fyldt. Engang i mellem så føles det sgu som om, det FUC…. glas er halv tomt. Jeg ved godt, at det er det ikke, fordi alting er okay, men det er noget JEG VED i mit hoved, men min krop er bare grædefærdig, vred, skuffet eller lign. For min krop og mine følelser er glasset halvt tomt eller fuldstændig og aldeles TOMT.

Hvis du har været ”spirituella” i et stykke tid, så har du formentlig hørt om, at følelser er højvibrerende og lavvibrerende. Dvs. hvis vi føler de ”lavvibrerende” følelser, så kan vi ikke tiltrække, det vi ønsker os. Jeg ved godt, at det måske ikke er ment så sort eller hvidt, men jeg fornemmer, at vi er mange, der er blevet følelsesforskrækkede.

Åh vi skal være glade det meste af tiden og gerne lykkelige – SHIT det er hårdt, men det er du nok ikke i tvivl om, jeg synes, hvis du læser med engang i mellem. Mit liv er en dans på roser fyldt med torne.

Efter min mening (du behøver ikke være enig), så overser vi en stor del af os selv, når vi skøjter hen over alt det ”grimme”. Når vi prøver at sige ”Op på hesten igen og fokuser på noget andet”. Vi tager os ikke af den del, der føler sig skuffet, vred, ked af det eller hvad det nu kan være. Jeg siger ikke, at vi så skal søbe os ind i medlidenhed og skælde og smælde verden ud, men jeg synes fandeme, vi skylder os selv lige at ligge mærke til og anerkende, hvad der sker inden i os.

Jeg tror på, hvis vi ignorerer alle vores ”grimme børn” så bliver de nødt til at råbe rigtig højt på et tidspunkt, så vi kan høre dem, og der bliver det mindre sjovt.

Jeg får vist et billede af, at vi med fordel lige kan hilse alle børnene (følelserne) velkomne, når de træder ind af vores dør og så anerkende, at de er på besøg. Hvis de bliver ved med at komme, så kan det være, vi skal få hjælp til at tale mere med dem (følelserne) men ellers ikke gøre det store nummer ud af det.

For kort tid siden talte jeg med en klog mand, der sagde, at der er to sider af en mønt, ligesom der er både sort og hvid i yin og yang. Han fortalte også, at i dele af Østen vokser de op med accept af og med bevidsthed om de to sider. De er lige rigtige og lige værdifulde sider af livet. De ved, at det går op og ned, og at alle følelser er okay, og de lever faktisk noget mere i balance, end vi gør her i vesten. I hvert fald som jeg ser det.

Så hvis du ønsker mere balance og ro, så er det om at få alle børnene med ved bordet. Det giver dig, efter min mening, dybde og fylde og et endnu større hjerte.

Jeg taler meget mere om det her emne i mit november tema i Himmelske Budskaber, der handler om ”At elske sig selv”. Hvis du synes denne her vinkel er interessant, så kan tilmelde dig mine Himmelske Budskaber, hvor du hver måned får et tema og en powerful meditation. Det koster kun 150 kr. om måneden – læs mere om det her.

Marie Cristina

 

 

 

By | 2015-10-31T12:25:34+00:00 oktober 31st, 2015|Nyheder|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment