Om at føle sig forkert og uduelig

//Om at føle sig forkert og uduelig

Om at føle sig forkert og uduelig

Jeg var 4 dage i Rom sammen med min kære mor i sidste uge. Hold nu k… en fantastisk by. Jeg fik fornemmelsen af at gå i verdens stærkeste by. Lyder måske mærkeligt, men det var den energi, jeg fornemmede. Grunden til, jeg mærkede denne her styrke, var helt klart, at byen hele tiden viser sig fra en sårbar side. Der er ruiner over alt. Den prøver ikke at være noget, den ikke er. Og mellem ruinerne var der tusindvis af smukke bygninger.

IMG_2366

IMG_2451

Italienerne, som jeg ser det, er også mennesker, der tør vise deres sårbarhed. De er totalt i deres følelsers vold. De viser glæde, vrede og sorg på en ukontrolleret måde, hvilket er et kæmpe kompliment. Det er som om, de er ligeglade med, hvad andre tænker.

Det føles bare så meget sundere og helt klart som noget, jeg gerne vil øve mig på.

Efter jeg er kommet hjem, så har jeg været træt, sårbar og virkelig følt mig forkert og uduelig. Det er tit sådan for mig – når jeg oplever noget fantastisk, så kommer jeg helt i den anden grøft, når jeg kommer hjem. Jeg har altid en forventning om, at når jeg kommer hjem fra en ferie, SÅ har jeg masser af energi, inspiration og kan være en hel masse for mig selv og dem omkring mig. GLEM DET…

Jeg har virkelig svært ved at tackle mig selv i de her dage. Jeg har en masse forventninger, som jeg på ingen måde kan indløse. Jeg havde planer som, at jeg skulle sætte gang i en masse ting. Gøre lidt reklame for min ny cellerensningslydfil (jeps – det ord finder du under C i nydansk ordbog). Jeg skulle fortælle om mine skønne himmelske budskaber til gud og hver mand, og jeg ville sætte mit online forløb op igen.

Som du nok har regnet ud, så har jeg ikke fået gjort noget af det. Udover det så ville jeg også i gang med at smide de der kilo, der BLIVER VED med at klistre sig på min krop.

Men i stedet for at have en mega multi energisk energi, så er jeg træt og SÅ sårbar. Nærmest som sådan en af de der porcelænsdukker, som jeg havde arvet fra min mor, da jeg var barn. Jeg var bange for de gik i stykker, hvis bare jeg kiggede på dem.

Jeg havde en snak med en veninde i forgårs, hvor jeg fik lidt himmelske budskaber ned under snakken. Og som jeg har fået at vide mange gange før, så kom den igen. Det er lige så vigtigt at føle de irriterende følelser fuldt ud, som de gode følelser.

F.eks. når jeg føler mig energiforladt, så er det, fordi jeg ved at gøre mig klar til at få rigtig meget energi. Så hvis jeg ikke gjorde mig selv forkert eller ”leger”, at jeg har meget energi, så ville jeg helt naturligt komme derhen, hvor jeg fik masser af lækker og kreativ energi. Men når jeg ikke må føle mig lav i energien, så blokerer jeg for det flow, der gør, at jeg kommer til at få energi. Som ”de” siger. ”I kan jo ikke rende rundt at være energiske hele tiden”.

En anden veninde fortalte for nogle dage siden, at hun havde haft et dybtfølt had til hendes datter, og hun kunne slet ikke rumme sig selv. Da hun fortalte den meget sårbare historie, kunne jeg bare mærke, at vi ikke kan elske højt uden at hade rigtig meget. Men fordi det er så forkert at hade, så stopper vi faktisk også følelsen af at elske endnu højere.

Så hvis vi ligesom italienere bare er med alle følelserne, og ikke dømmer os selv ude hver gang vi føler had, vrede, jalousi, energiforladte etc. Så ville vi lettere kunne flyde gennem livet med alle de følelser, vi bliver budt.

IMG_2456

Jeg får vist et billede af, at hver gang vi dømmer vores følelser ude eller forkerte, så går der en bom ned foran os på vejen, og vi skal betale ved kasse 1. Vi kunne bevæge os frit og let hen af vejen uden stop, analyser og masser af bøder, hvis vi have samme accept af de “forkerte” føleser, som vi har af de rigtige. Ved ikke om det billede giver mening for dig. Men jeg får bare vist, at vi stopper os selv HELE TIDEN, når vi dømmer os selv eller vores følelser forkerte.

Når vi accepterer, at lige nu føler jeg had, vrede eller manglende energi, så kan vi køre frit videre over til glæde, overskud, kærlighed etc. Vi kan desværre ikke ”lege”, at vi accepterer de ”forkerte” følelser for at komme hen til de gode. Vi bliver nød til at åbne hjertet og være okay med, og have tillid til alt det, der er.

Ja det lyder sgu nemt – men det er det bare ikke…  Men bare det, at vi har bevidsthed på, at vi dømmer os selv ude, det kan gøre en verden til forskel.

Marie Cristina

 

 

By | 2015-10-16T15:24:54+00:00 oktober 16th, 2015|Nyheder|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment