Min Blog2019-04-16T16:35:00+00:00

Velkommen til min blog

Her skriver jeg om det og dem, der inspirerer mig. Jeg deler små som store personlige oplevelser og indsigter, der har berørt mig på den ene eller anden måde.

Min intention med bloggen er at skrive, når jeg føler, jeg har noget på hjertet med autensitet og formentlig også med en god gang selvironi og humor.

Tak fordi du læser med.

911, 2014

Av av av – der blev jeg lige sendt tilbage på skolebænken

Puha – jeg fik en besked på messenger i går af en, som lige ville bede mig om at læse mine opdateringer igennem, fordi der er mange fejl. Jeg er slet ikke i tvivl om, at beskeden var ment som en hjælp – meeen følelsen i mig, var en helt anden.

Kender du det – når man får en besked, som sender stød igennem hele kroppen. Kinderne bliver helt varme og hjertet banker så højt, at man tror, at personen ved siden af har brug for at holde sig for ørerne.

Det ramte lige ind et af mine bløde punkter. Jeg røg direkte tilbage på skolebænken, hvor jeg ofte fik en uigenkendelig stil tilbage, fordi den var fyldt med røde streger. Jeg får næsten tårer i øjnene bare af at tænke på det. Selvom karakteren var ok, så var det altid en følelse af, at det store stykke arbejde, som jeg havde lagt i stilen, var lige meget. Jeg var bare dum og kunne ikke skrive.

Jeg har altid godt kunne lide at skrive men har været meget flov over, at jeg laver så mange slåfejl, og at jeg glemmer så mange ord. Og det værste er, at jeg ikke selv kan se alle mine fejl. Så selvom jeg læser korrektur på mine opdateringer flere gange, så er det ikke alle fejl, jeg fanger.

Så jeg er lige nu røget i følelsen af at være SÅ dum og forkert. Min indre dommer går amok og dømmer mig ude BIG TIME. Og min følelse er, at jeg ikke kan skrive flere opdateringer, fordi jeg ikke selv kan finde mine fejl. Når jeg skriver blogindlæg og ting til min hjemmeside, så får jeg min veninde til at læse korrektur – men mine opdateringer, de bliver skrevet, når budskaberne kommer, og det vil stoppe flowet, hvis det lige skal igennem korrekturlæsning.

Jeg kan næsten mærke, hvordan alle elever har det, når de får deres afleveringer tilbage fyldt med røde streger. JEG ER DUM!!!! Jeg duer ikke til noget.

Jeg er sikker på, at jeg kommer til at skrive mange opdates endnu, fordi jeg kan mærke alt den glæde, som de spreder – men jeg skal lige have tilliden til, at det vigtigste er mine budskaber og energien bag, og ikke om jeg har laver fejl.

Ja igen sparker mine ord på hjemmesiden mig lige i røven… GULDET ligger i det uperfekte. Kan være den snart skal laves om (ha ha), fordi jeg har svært ved at rumme følelsen af, at jeg er god nok, selvom jeg laver fejl.

Hvis du kan genkende mine følelser på den ene eller anden måde, så vil jeg anbefale, at du anerkender dem og går med dem i stedet for at lade dem holde dig tilbage. Om det handler om at skrive, udføre en god idé eller bare sig din ærlige mening, så gå efter hjertet og lad ikke frygten eller følelsen af ikke at kunne noget vinde over dig.

Marie Cristina

 

910, 2014

Tiltrækker negative tanker negative oplevelser i vores liv? NEJ.

Der er efter vores opfattelse sket en misforståelse i forhold til positiv tænkning. Det skulle i stedet for have heddet positiv føling.

I vil altid have negative tanker pga. jeres erfaringer – jeres ”rygsæk”. Det er der slet ikke noget galt med. Det ville faktisk være en umulig opgave for jer kun at gå rundt og tænke, at alt er godt – og der er slet ikke noget, som jeg er bekymret for i mit liv.

Hvis I render rundt og leger at ALL IS WELL på den overfladiske måde, og hver gang I får en negativ tanke, så lukker I øjnene og synger LALALALA, så I slet ikke kan høre noget. Så har I gang i det største ignoreringstrip overfor jer selv. Selvbedrag.

I må gerne være bange, bekymrede, sure, irriterede og vrede. Det handler om, hvordan I føler omkring det at have de følelser.

Hvis I føler, at de er forkerte, farlige (fordi de tiltrækker negativitet) eller bare pisse irriterende, så bliver det en ond cirkel, og det kan være med til at tiltrække de ”dårlige” oplevelser i jeres liv.

Som eks. hvis I leder efter drømmejobbet eller drømmepartneren, så har mange af jer hørt, at I bare skal forstille jer det I ønsker jer, og så kommer det.

Det er også rigtigt, MEN hvis I i den proces ignorerer tvivlen og angsten for at det aldrig sker, så er I ikke alignet med jer selv. Så lytter I ikke til jer selv. Så tager I jer ikke af de ”børn” inden i jer, som ikke tror på det crap – de erfaringer for fortæller jer, at det sker sgu da aldrig, fordi jeg er ikke sådan en, som har det. Eller hvilke erfaringer i nu har…

Men hvis I derimod lytter til jeres følelser og forstår dem. Og vigtigst af alt accepterer dem, fordi de er en del af jer, så kan de få lov til at højne jeres følelse – jeres frekvens, og så er I, i raketfart på vej hen imod jeres ønske.

Vi siger ikke, at I så skal rende rundt og være negative hele tiden – på ingen måde. Men I skal give jer selv lov til at tvivle og være bange. Måske har I brug for, at sige det højt til en I holder af. Det bringer jer tættere på jer selv og derfor også jeres ønsker.

10551126_10204011509142602_4809144073746382568_n

I har sikkert oplevet at nogle ønsker let går i opfyldelse, og hvis I mærker en tvivl, så kan I hurtigt fjerne den. Det er de ønsker, som ikke betyder så meget for jer. Men de ønsker som har stor betydning i jeres liv – der er følelserne større, og derfor er det vigtigt, at I tager jer af alle følelserne, så I kan rumme hele jer.

Og når I rummer og accepterer hele jer – når I er okay med alle de følelser, som I har. Så kommer ønskerne og drømme flydende til jer.

Men husk på, hvis I prøver at rumme jer selv, fordi I ønsker at få noget retur, så virker det ikke. Vær kærlige ved jer selv – fordi det er det, livet går ud på. Fordi det har I fortjent, og ikke fordi I kan få et bedre job.

Marie Cristina & De Vise Mænd

707, 2014

Vrede – øhh hvordan dealer jeg lige med det.

Jeg havde en soul body fusion session med Isabelle Bruun forleden. En skøn kvinde, som jeg varmt kan anbefale. Du kan læse mere om hende her. Under sessionen kan jeg pludselig mærke, at jeg bliver vildt irriteret over det, hun siger. Jeg siger pænt, at det har jeg prøvet, og at det duer ikke for mig, og så siger hun lige så stille ”Må du gerne blive vred Cristina?”

Øhhh – nej det tror jeg egentlig ikke jeg må. Pis og lort, der vil helst ikke hen. Nu er det ikke sådan, så jeg altid er i sådan en humørbombe, som KUN spreder glæde og lys der, hvor jeg går. Jeg bliver vred, men jeg får det ikke ud. Jeg lukker det inde i mig selv, og så laver jeg den berømte hønserøv – som er mega belastende både for mig og mine omgivelser. Hvad er der galt Cristina?  ”IKK’ NOGET?”

Jeg er mega bange for, hvis jeg bliver vred og siger det højt, så bliver jeg forladt. Det er aldrig sket, men følelsen sidder nærmest i mit DNA. Jeg tør ikke rigtig mærke den vrede, jeg har i min krop, fordi tænk hvis jeg nu kommer til at skrige hovedet af min familie eller en sød telefonsælger, som bare ville sige ”Hej Cristina – jeg hedder Phillip, er du interesseret i et godt tilbud”.

Jeg VED godt, at vrede er en følelse, som har brug for lige så meget plads som glæde og kærlighed, da der i vrede ligger drivkraft og seksualitet. I vrede ligger evnen til at sige fra. Ikke nødvendigvis at råbe og skrige, men bare sige NEJ fandeme nej – det her vil jeg ikke være med til – mine grænser bliver overskredet. Men har sgu mest lyst til at springe den del over.

Jeg er godt nok utryg ved at mærke min egen vrede. Det er ukendt territorium for mig, selvom jeg jo har oplevet den på mit arbejde i forhold til eleverne, hvis de har overtrådt regler og grænser. Men det har føles mere legalt, fordi det kan være en kultur, at man skal være streng (men kærlig) når man arbejder med børn.

Jeg håber, at jeg kan finde en balanceret måde at mærke min vrede/irritation på. At jeg ikke kommer til at rende rundt og skrige af folk, så de får spyt i hovedet og tilbagestrøget hår. Men at jeg i stedet mærker, her gider jeg ikke være med mere – slut prut. Sige nej tak, hvis jeg føler mig ”kørt over”. Men det er godt nok svært for mig.

Jeg tror, at sydeuropæerne har fat i den lange ende. De råber og skriger, når de bliver sure, og kort tid efter så griner de. Ja ligesom små børn. Det er jo bare en følelse, som skal ud af systemet. Og det handler jo aldrig om de andre, men en følelse af utilstrækkelighed i en selv.

Det er som om, at vi nordeuropæerne har lært, at det er ikke okay at vise alle vores følelser – dvs. reelt ikke vise, hvem vi er.

Nå, jeg vil prøve at hilse følelsen velkommen, selvom jeg hellere ville brænde den på bålet 😉

IMG_0909

 

 

 

1605, 2014

Lad os lukke op i stedet for ned

Jeg har lige siddet og kanaliseret et svar til endnu et smukt menneske. Og det går mere og mere op for mig i mit elskede arbejde med De Vise Mænd, hvor meget vi lukker ned for os selv i løbet af barndommen, ungdommen og vores spæde voksenliv.

Hvor meget vi går på kompromis for at passe ind i familien, skolen – ja alle vegne.

Jeg kan godt tænke, det er da forfærdeligt, fordi jeg kan mærke/se menneskers fulde potentiale og samtidig se, hvor lidt de bruger af det. Men samtidig mærker jeg, det er helt som det skal være. Det er nemlig en naturlig proces i livet.

For at beskrive det helt (måske lidt langhåret for nogle) så vælger vi at lære nogle ting, hver gang vi træder ned i en fysisk krop. Og for at lære noget, så bliver vi nød til at lære det modsatte først. Fordi hvis vi bare kom herned og det hele spillede max, så ville vi jo ikke lære noget.

Jeg plejer at få eksemplet, at vi aldrig ville nyde vores sommeraftener i Danmark, som vi gør, hvis ikke vi havde de mørke vinterdage.  Vi kan først mærke, hvad vi rigtig gerne vil have, når vi har prøvet det, som vi ikke vil have.

Så det budskab som jeg har givet videre i dag – er at blive opmærksom på, at det eneste hun har gjort er ”bare” at lukke ned, for den hun i virkeligheden er. Og når vi får bevidsthed på dét og den rejse, som vi er på i vores livet, så kan vi begynde at folde os ud.

Jeg er først ved at opdage min egen rejse og det føles sprudlende, forventningsfuldt, sjovt, spændende og ikke mindst mega skræmmende. Men første skridt er at vide, at vi altid lukker for en del af os selv. Og vores manglende tro på egne evner og værd er en stor løgnhistorie, fordi vi er alle unikke og fantastiske, som vi er.

Jeg har bare lyst til at råbe HURRA for os alle sammen. Vi sidder sgu lige i skabet, selvom vi fumler rundt i det <3

Stor kærlighed til os alle sammen og alt det, som vi TROR vi ikke kan finde ud af…

Cristina

 

 

705, 2014

Åh den niver stadig

Jeg vil gerne dele en mindre rar erfaring, som jeg gjorde mig i går. Desværre gik den mest ud over min yngste søn, hvilket gør det meget sårbart at dele, men alligevel synes jeg, der er en vigtig læring i det.

Jeg kører min søn Joachim til noget ekstra fodboldtræning 70 km fra, hvor vi bor 2 gange om ugen.

I går havde jeg så været så smart at booke en session, mens jeg sad deroppe og ventede. Sessionen foregik i Loungen på et hotel, der er i forbindelse med det stadion, hvor min søn træner.

Lige inden han går ud af bildøren, var jeg ved at sige til ham. ”Jeg sidder ovre på hotellet i dag, i stedet for ved svømmehallen, som jeg plejer”, men jeg overhører det, da jeg lige taler i telefon. Snøft…

Under sessionen tjekker jeg min telefon flere gange, da jeg fornemmer, at der er noget træning, som er aflyst. Det skal lige siges, at min søn ikke har sin egen telefon med, men jeg fornemmede, at han ville ringe fra et andet nummer. Jeg overhører budskabet om lige at gå ud og se, om det er, som det plejer. Tror jeg spiller kortet som hedder pyldermor – og spild af tid i mit hoved.

Jeg havde en super fed session. Og jeg er super glad i ca. 1 min. indtil jeg finder ud af, at min søn har stået ved siden af bilen i over en time, da træning nr. 2 var blevet aflyst.

Jeg fik stød i hele kroppen, og jeg havde det så dårligt… Fuck fuck fuck fuck – kender du den ”sang” i dit hoved? Den kan ofte kører i mit, når jeg ikke lytter til mig selv. Han var selvfølgelig ked af det, og han satte sig på bagsædet, så jeg ikke kunne ”nå” ham.

Puha – den sved virkelig helt ind i den klamme del af hjertet, som skriger DÅRLIG MOR – ELLER NOK MERE DU-BURDE-IKKE-FÅ-BØRN-MOR.

Jeg har fået talt med ham og fortalt, hvor ked af det, jeg er, og hvor flov jeg er. Og vi har talt om, hvordan vi kan hjælpe hinanden, så det ikke sker igen.

Jeg har stadig ikke tilgivet mig selv endnu. Tror lige der går noget tid, da det stadig sidder i min krop. Så jeg kan ikke give dig opskriften på, hvordan man kan få den følelse til at forsvinde. Men jeg har virkelig mærket, at NU vil jeg så gerne lytte efter.

Og som jeg har hørt 1000 gange fra De Vise Mænd. Så ”taler” universet til hos hele tiden, men vi lytter sjældent efter, fordi vi er så vant til at annullere vores følelser og indskydelser.

Jeg er glad for, at mine ”beskeder” kommer så tydeligt igennem til mig. Det har jeg, da fundet ud af efter den episode. Men jeg er godt nok tudefærdig over, at min søn skulle være stand-in til den læring.

Jeg tænker på, hvordan vi kan støtte os selv og hinanden i, at blive bedre til at lytte efter?

I stor kærlighed til alle uperfekthederne…

Cristina

 

1803, 2014

Lækker uperfekt

I øjeblikket lytter jeg til Janet Attwoods 21 dages kærlighedsmeditation og forleden dag lød dagens mantra sådan her:

”I LOVE INTIMACY – Into me – you see.”

For fanden da, det var faktisk først der, jeg helt forstod betydningen af ordet intimitet. Bedre sent end aldrig. Det er at lade andre se, hvem man I virkeligheden er.

Det er ikke altid super sjovt, at få de der AHA-oplevelser, fordi jeg mærkede med det samme, at jeg har svært ved at være intim. PYHA.

Jeg tør i bund og grund ikke lade nogen se helt ind i mig. Jeg lukker dem som regel kun ind der, hvor jeg selv kan kontrollere, hvor meget de får lov til at se.

Og jeg tror, at der er mange, som kan genkende det. Vi synes ikke, at de følelser, som vi har i en given situation, er okay – eller rigtige for den sags skyld. Og derfor viser vi dem ikke til andre.

Det er faktisk ikke fordi, jeg ikke vil lukke mennesker helt derind. Men jeg mærker tydeligt følelsen af, hvis jeg viser og siger lige, hvordan jeg har det, så er chancerne for at andre bliver sure på mig eller i værste fald forlader mig, meget store.

Og hvis jeg viser, hvor skrøbelig jeg nogle gange er, så tænker de ”tak for kaffe – lad mig komme væk”.

Den facade, som mange af os stiller op, tror jeg, er med til at skubbe os længere og længere væk fra hinanden og ikke mindst fra os selv.

De sidste par indlæg, jeg har skrevet, har jeg været meget ærlig omkring, hvor jeg var lige i skrivende stund. Jeg har ikke haft den gyldne løsning, men bare skrevet fra det lidt sårbare sted i mig selv. Og hold op hvor har jeg fået mange smukke tilbagemeldinger. Jeg er blevet helt rørt.

Jeg har haft en regel om, at når man deler, så er det fra det sted, hvor ”jeg har haft det svært, men nu har jeg løsningen til dig”. Og det synes jeg da stadig også er det sjoveste sted at dele fra.

Men jeg mærker lysten til at dele derfra, hvor det ikke spiller max. Fordi jeg tror, at vi i større grad har brug for vide, at det er helt efter bogen – også når vi ikke kan finde ud af det.

De Vise Mænd har de sidste par workshops brugt betegnelse ”lækker uperfekt”. Og energien bag er – vær nu bare den, I er. Sig hvordan I har det, for der er ikke nogen af jer, som er perfekte – og de siger meget klart, at vi aldrig bliver det.

Jeg mærker tydeligt, at når jeg deler ud fra det sted, som altid er lidt rodet, får jeg en masse erkendelser, og jeg bevæger mig længere og længere hen imod den, jeg i virkeligheden er. Et fysisk væsen, som er her på jorden for at lære at være mig selv.

Når jeg tør tale om det, som ikke er okay – mens det ikke er okay – skaber jeg en fred indeni som gør, at jeg meget hurtigt kommer et bedre sted hen i mig selv.

Jeg tror, hvis vi tør stå ved vores mindre skønne følelser. Dele dem med de mennesker, vi har tillid til. Vide helt ind i vores celler, at de er en del af livet. Så har vi ikke så meget modstand inden i os, når det hele stinker lidt. Og når vi ikke har modstand, så kan vi hurtigere bevæge os videre.

Hvis vi kan være lige så glade for os selv, når vi føler os alt andet end ”perfekte”, så tror jeg på, at vores indre kraft bliver større og smukkere, og vi tør komme tættere på hinanden.

Og når vi tør lade andre se, vores lækre uperfekte sider, så tror jeg, at vi vil få en større fred i os selv og i vores relationer.

Kærligst

 

 

 

1403, 2014

Jeg oooorker det bare ikke

Jeg leger lidt med ”hvad nu hvis” i øjeblikket, hvilket du måske har opdaget.

I sidste uge handlede det om, hvad nu hvis ”jeg ikke aner en skid” er det nye sort. Og sjovt nok 3 dage efter det blogindlæg, mærkede jeg så tydeligt ”mit hvorfor”, jeg ønsker at have en forretning. Et hvorfor som jeg har ledt længe efter.

Så jeg burde vel være helt høj og føle mig flyvende, meeeen som du nok kan fornemme ud fra overskriften, så er det langt fra min følelse.

Jeg har, i over 2 uger, hostet og hakket på den slimede og mindre lækre måde. Jeg har aldrig været i så dårlig form, som jeg er nu. Og jeg tænker hele tiden, at jeg i det mindste burde gå en lille tur, eller meditere eller bare gøre et eller andet, som er godt for min krop. Men når jeg mærker efter, så oooorker jeg ikke noget.

Rune Klan har karikeret en kvinde, som ligger i sin seng og siger, at hun burde slukke branden i kælderen, men det ooooorker hun bare ikke. Og sådan føler jeg det nok…

Hver eneste celle i min krop er smadret og tung. Og jeg er bare flad. Og hvordan kan jeg lege med den følelse?

Hvad nu hvis JEG OOORKER IKKE NOGET er en del af planen. Hvad nu hvis det er meningen, at vi FANDEME SKAL have perioder (dage, timer eller uger) hvor vi ikke SKAL ORKE noget.

Jeg tror faktisk i skrivende stund, at det er en del af livets cyklus. Vi har brug for at gå i hi engang i mellem.

Jeg har, da aldrig set løven have dårlig samvittighed over bare ligge og sove hele dagen.

Men når jeg bare ligger på sofaen og mærker, at jeg ikke orker noget, så får jeg et tydeligt billede af ham den møglækre kok Christian Bitz. Han står og er helt våd efter sin morgensvømmetur i frostgrader vel at mærke. Ser skide godt ud selvom håret stritter ud til alle sider (belastende) og så lyder opdateringen noget i retning af ”Kom ud løb en tur, så sofaen ikke gror fast på din ryg”.

Åhh for fanden da – det er da også rigtigt. Reglen er, at man skal være aktiv, for at være et godt sted i sig selv.… Se hvor lækker han er – og jeg ligger bare her.

Så selvom jeg lytter til min krop som tydelig fortæller mig ”jeg ooorker ikke noget”, så er det en forbudt følelse i mig. Så krop og hjerne er oppe og slås. Tydeligvis ikke noget, som giver mig mere energi.

Men når jeg går med legen om, hvad nu hvis det fandeme er meningen, at vi ikke skal orke noget engang i mellem. Hvad nu hvis det er meningen, at kroppen siger tydeligt fra, og det løser sig ikke at spise 600 gram grøntsager og løbe en tur. Men det løser sig ved, at acceptere der hvor vi er.

Jeg ooorker ingen ting lige nu, og det er lige så sundt som at løbe en tur. Hvad sker der så? Mon følelsen slipper eller mon det bliver ved forever? Jeg udforsker det i øjeblikket.

Kærligst

503, 2014

Hvad nu hvis ”jeg aner sgu ikke hvornår og hvordan” er det nye sort?

Jeg synes ikke, det er sådan ”total-happy-lyserøde-skyer-agtigt” at være mig i øjeblikket. Jeg føler mig mere sådan ”grå-meleret-hvad-fanden-sker-der-lige-agtig”.

Jeg har svært ved at være i mig selv. Fordi LIGE NU ved jeg ganske enkelt ikke, hvordan fanden jeg gør. Jeg føler mig alt andet end god nok, lækker, fantastisk og bare ”On-the-top-of-the-world-agtig”.

Samtidig føles det som om, at der er lys forude, men jeg kan bare ikke rigtig se det. Kender du det?

Jeg har en masse ønsker, som jeg ikke kender vejen hen til lige nu.

  • Jeg har længe ønsket at skrive flere blogindlæg – men det er som om, at indholdet ikke rigtigt vil ud.
  • Jeg ønsker at turde vise mig selv i en større skala, men er mest tryg ved stadig at gemme mig lidt.
  • Jeg ønsker mig endnu flere kunder, men ved ikke helt, hvordan jeg skal tiltrække dem.
  • Jeg ønsker mig en anden kropsform – et ønske der snart har været mange år undervejs, men jeg kan ikke ”holde” kursen.

Og der er jo nok af fantastiske råd at få. Gå bare en tur på Facebook. Der er så mange, der tilbyder at hjælpe med, hvordan man får flere kunder, den perfekte krop osv. Men for helvede – jeg kan ikke følge de råd og den vejledning, som de kommer med.

Og jeg ender med skiltet ”Tumpe-Christina”. Her har du købt den perfekte opskrift ”and all you need to do” – står lige der! Hvorfor kan jeg så ikke gøre, som de skriver?

Da jeg læste til coach, hed det sig, at man skulle sætte sig nogle mål, og så hele tiden tage et skridt. Men hvis skridtene bliver dannet i hovedet – hvis mit ”hvordan kommer jeg videre” bliver skabt i mit hoved, så er der så stor chance for, at jeg ikke kan følge det. Fordi mit hoved og mine følelser arbejder ofte på to meget forskellige planer.

Alt det ved jeg godt, og alligevel, så ønsker jeg at regne det hele ud og gerne på den halve tid. Det er mega irriterende, fordi det eneste jeg får ud af det, er følelsen af endnu en gang at være en fiasko.

Så hvad nu hvis ”jeg aner ikke en skid lige nu” er det nye sort? Hvad sker der så? Jeg har prøvet alt, men så jeg har ikke rigtigt noget at tabe.

Jeg ved, at ”mine” Vise Mænd klapper i hænderne lige nu. For hvis jeg bare kender mit ønske og ved, hvorfor jeg ønsker mig det. Og jeg tør indrømme, at jeg synes, det er svært at finde vej, så er jeg åben overfor alle de veje, som bliver vist. Men når jeg prøver at regne vejen ud, og skælder mig selv ud, mens jeg gør det, så kan jeg ikke se de veje, som hele tiden bliver vist.

Så nu siger jeg det højt. Og måske vil du være med. ”JEG VED IKKE EN SKID LIGE NU – OG DET ER BARE, SOM DET SKAL VÆRE”. Det må være mit nye sort.

Hvordan vil du få flere kunder Christina – ja, det ved jeg ikke lige nu, men det løser sig.

Hvordan vil du få din drømmekrop – ja, det ved jeg da virkelig ikke lige nu, men den kommer vel for fanden, når jeg er klar. Jeg har haft den før, så kan den vel komme igen.

Tror jeg, at det bliver nemt for mig? Nej, for pokker – men jeg ønsker mig brændende at være til stede lige nu, i stedet for at prøve at regne ud, hvordan tingene løser sig i fremtiden.

Jeg holder workshop i aften i København kl. 18.30 – og jeg glæder mig til at være i den energi, hvor alt er okay, og vi alle er fantastiske… Hvis du vil med, så kan du tilmelde dig her.

Rigtig skøn onsdag til dig.

Kærligst

 

 

 

 

3112, 2013

De Vise Mænd om 2014

 

2014 er året, hvor tingene kommer til at gå stærkt, hvis I har lyst til forandring. Energien er ved at tippe fra frygt til tillid. Mange af jer er blevet mere og mere bevidste om, at I selv har et valg, at I skaber jeres eget liv, og at de eneste, som er i stand til at ændre tingene, det er JER.

Det giver nye fede energier i 2014, der giver mere plads til den enkelte samtidig med, at rummeligheden overfor jeres omgivelser øges. Det er lig med, at kærligheden til jer selv og dem omkring bliver større. Når kærligheden bliver større, så kan alt ske. Jeres ønsker vil komme hurtigere til jer, og jorden vil for mange blive et rarere sted at være.

Hvis I ønsker at være med på denne her hurtige og meget kærlige energi, så er vores bedste råd til jer at stoppe med at bekæmpe det omkring, som I ikke kan lide. Stop med at have fokus på det, som ikke fungerer, men vær okay med, at tingene ikke altid er, som I ønsker det. Stop med at frygte begivenheder, som I endnu ikke ved, om vil finde sted.

Den hurtige energi kan nemlig også være med til at gøre det dårlige endnu dårligere, hvis I ligger jeres fokus der. Når I bekæmper sygdomme og krige, så bliver de større. Stop op i stedet for og vær okay med, at der er sygdomme og krige, selvom det er svært. Hvis I vil gøre en forskel, så lav kampagner, der fokuserer på fred og kærlighed i stedet for at fordømme krigene. Lav kampagner for sundhed og kærlighed i stedet for at frygte sygdommene.

Der vil altid være godt og ondt i livet. Der vil altid være op- og nedtur. Der, hvor I kan gøre en forskel, er ved at være okay med, at tingene til tider er svære. Og så tænke på, hvordan I stille og roligt kan gå fremad mod bedre tider.

2014 kan blive jeres fedeste år indtil nu. Energierne er lagt til rette, så forandringer kan komme hurtig. Det handler bare om, hvor I lægger jeres fokus.

Vi ønsker jer et 2014 fyldt med kærlighed til jer selv og dem omkring.

Christina & De Vise Mænd

411, 2013

Om min kære far og kirken

 

Jeg var til en Allehelgensgudstjeneste med min mor i går, for at mindes min far. Det er en årlig gudstjeneste, hvor man mindes alle dem, som er gået bort i løbet af året.

Den unge kvindelige præst holdt en smuk prædiken omkring det at miste. Hun talte i et sprog, som var nemt af forstå.  Talte om sorg. Hvordan den også er en glæde, fordi man mindes alt det gode, som var med det menneske, man stadig elsker.

Midt i en lang salme kunne jeg fornemme, at min far smågrinede og sagde ”Håber ikke I sidder her for min skyld. I ved jo, jeg hader alle de lange salmer. For ikke at tale om alle de gange man skal rejse sig op”.  Det ”er” bare typisk min far, og jeg vil give ham helt ret.

Hvorfor bliver gudstjenester, efter min mening, ofte så tunge/kedelige? Selvom præsten er dygtig, så bliver det glemt på grund af de lange salmer og mange bønner.

Tænk hvis jeg kunne komme i kirke, synge nogle opløftende sange – måske med et lækkert gospelkor. Høre præsten fortælle om, på forståelig dansk, hvorfor vi er her på jorden, og hvad der er vigtigt at huske på, mens vi er her. Selv bestemme, om jeg vil stå eller sidde. Og hele herligheden varede omkring 30 min.

Det var dejlig højtideligt at mindes min kære far i går. Men jeg er taknemmelig over, at jeg mærker ham lige så tit uden for kirken, hvor det hele føles lettere og sjovere. Lige som han ønsker livet skal være for både mig og min mor.

Kærligst

410, 2013

De Vise Mænd om manglende søvn

Mit barn på 4 år vil stadig ikke sove igennem. Hvad kan vi som forældre gøre for, at vi alle kan få vores nattesøvn?

Tak for dit spørgsmål. Det må vi hellere se, om vi kan få gjort noget ved, da søvn er en af de vigtigste ingredienser for at leve det liv, som I ønsker at leve. Søvnen er med til at give jer den ro og stabilitet, som I behøver for at kunne fungere i det hæsblæsende tempo, som de fleste af
jer har valgt at leve i.

Når nattesøvnen ikke fungerer, så er det ofte et tegn på en ubalance i livet. Vi vil lige sige, at de mennesker der sover, som en sten kan også have ubalancer, de viser sig bare på en anden måde. Men når I sover uroligt, så er det ofte et tegn på, at der er nogle bekymringer/ubalancer, som I tager med i jeres søvn.

Og når det gælder børn, så er de ofte et spejl på det, der foregår i forældrene. Hvis forældrene har tillid til, at alt er okay, hele familien er okay, og alle kan klare de situationer, som de bliver sat i, så mærker barnet det følelse og kan slappe af.

Så tænker I sikkert, ja vi har alle bekymringer om et eller andet. Og når man får børn, så bliver man EN stor bekymring. Ja, det er vi udmærket godt klar over. Men det er det, som vi gerne vil slå et slag for.

I, samt jeres børn, bliver ikke sat i situationer, som I ikke kan klare. I vil altid opleve modgang, endda stå i ”lort” til knæene en gang imellem. Men det er en del af livet, og hvis I tager ansvar for det, som I står i, så ligger der altid udvikling i ”lorten”. Det gør der også for jeres børn. I bliver ikke stærke af, at alt går efter bogen, og det gør jeres børn heller ikke.

Så mærk efter om der er bekymringer i familien. Hvordan ser I på livet. Tror I på, at I lever i et venligt univers, eller går I mod strømmen, og hele tiden har fokus på det, som kan gå galt. Har I tro på at lige meget hvilken møgbunke, I kan lander i, så kan I komme styrket ud af det. Også selvom det er rigtig hårdt?

Læg mærke til hvor på skalaen I ligger. Der er to ender på polen. Den ene er tillid, og den anden er mistillid. I bestemmer selv, hvilken ende I ønsker at ligge i.

Har I tillid til, at lige meget hvad der sker, så kan I klare det som familie ved at vise hinanden tryghed, kærlighed og tillid. Det er en kæmpe øvelse, det ved vi godt. Især fordi I bliver bombet med skræmmehistorier 24/7. Og hvis vi kunne få medierne i tale, så ville vi bede dem om i 1 måned kun at sende de gode historier, og så skulle I se, hvilke mirakler der ville lande i verden.

Så mærk tillid til jer selv, jeres fantastiske børn og livet generelt. Lad være med at lytte til skræmmehistorierne. Vælg hvilke historier I ønsker at høre, og hvilke historier I ønsker at give videre til jeres børn. Vil I forberede dem på al den ulykke, som er i verden, eller vil I give dem en historie med, som hedder, at vi lever i et venligt univers.

Vi ved godt, at I så tænker – jamen så er de ikke forberedt på al den ulykke, som kan ske dem. Og der vil vi sige, jo mere fokus du har på ulykker, jo større chance er der for, at de sker. Vi skal alle sammen igennem svære ting, så de forsvinder ikke ved, at vi har fortalt vores børn eller os selv dem alle sammen.

Vi håber, at I alle vil sove som en baby fremover.

Kærligst

Christina & De Vise Mænd

Mine egen kommentar:

Der er meget fredfyldt for mig, at se på mine børn, når de sover. Følelsen af at alt er fantastisk overvælder mig, men samtidig kan jeg også blive så bekymret for, om der sker dem noget.

Jeg har helt klart modstand på, at have tillid til verden. Og jeg vil gerne føle mig “beredt”, hvis der nu skulle gå noget “galt”.

Men jeg kan mærke, at jeg går mere og mere over i tillid, og jeg er faktisk også stoppet med at læse og se alle skræmme historierne, fordi de hjælper mig ikke på vej til at leve et liv med tryghed og harmoni.

Jeg ønsker at komme derhen, hvor jeg VED dybt i mine celler, at jeg kan klare de udfordringer, som jeg møder på min vej, og jeg vil altid komme styrket ud i den anden ende.

Kærligst Christina

 

 

 

2709, 2013

De Vise Mænd om at vende humøret

Hvad kan jeg gøre for at få det bedre, når jeg er i rigtig dårlig humør og føler at livet er lidt hårdt? 

Tak for det fantastiske spørgsmål. Vi elsker at inspirere jer til at leve livet fuldt ud. 

Det kan ske, at I vågner op og dagen føles tung. Måske fordi I skal noget, som I ikke har lyst til. Eller måske bare fordi… I har ingen anelse om hvorfor – men det føles bare, som et stort ØV at være i jeres sko.  

Ikke den fedeste følelse og bestemt heller ikke en følelse, som har udsigt til at give jer den bedste dag, fordi de følelser som I sender ud også kan komme retur. 

Vil det sige, hvis I er kede af det, så går alt bare galt. Nej bestemt ikke. I kan godt være kede af det og stadigvæk få en okay dag. Så handler det bare om at give jer selv plads til at være kede af det. Vide at det er noget, som sker inde i jer, og det ikke er “de andres” skyld. Vær åben omkring at dagen i dag måske ikke rammer allerhøjest på skalaen. 

Men hvis I har lyst til at vende jeres energi, så får I et godt, lille fif her.  

Når humøret ikke spiller, og I mærker alle ØV-følelserne, så er et rigtig godt udgangspunkt at starte med at anerkende det. Lige mærke hold da op, jeg er godt nok ikke i det mest festlige humør i dag. Vær okay med at det er sådan. Så kan I mærke efter, om I har brug for at blive lidt i det humør. Hvis I har det, så lader i jeres omgivelser vide, at sådan er det lige nu. Når I er okay med det og trutter ren r** over for andre, så er de også okay med, at I har det sådan. Oftest vil I hurtigt mærke, at humøret bliver bedre, hvis I ikke prøver at lave jer selv om. Alle jeres følelser/tilstande er okay, og de skal have deres plads, når de viser sig. 

Hvis I kan mærke, at I bare ikke orker en ØV dag. Måske fordi I skal noget, som ikke passer sammen med en ØV dag, så er der mange muligheder for at ændre følelsen inde i jer.  

Start med at anerkend jer selv for det unikke menneske, som I alle er. Anerkend jeres kære omkring jeres for deres unikhed. Mærk det som I rent faktisk er taknemmelig for i jeres liv. Der er altid noget, også selvom alt føles som l*** og lagkage.

Derefter find noget som I ved kan bringe smil på jeres læber. Se et sjovt klip på Youtube, fyr op for yndlingsmusikken på anlægget, det kan være, I skal skråle med eller måske danse. Gør noget, som I ved, gør jer i bedre humør.

Tænk på at dagen vil bringe jer et bedre sted hen, end I er lige nu. Lad vær med at tænke over hvordan. Bare mærk tilliden til, at når dagen er slut, så er dagen blevet meget sjovere. Leg med tanken om, at livet skal være sjovt. Stop med at tage det hele så seriøst. Prøv at lav en aftale med jer selv om, i dag tager I et skridt ad gangen. I vil gøre og tænke på det, som kan gøre jeres dag sjov. I har tillid til, at I får det bedre og bedre i dag.  

Husk jer selv på, at I har ansvaret for jeres humør. I har muligheden for at være i nuet og læg mærke til alle de sjove og smukke detaljer, som sker lige nu. Når I er opmærksomme, så er livet faktisk ret forunderligt, smukt og sjovt. Når I er i nuet – så sker alt det fede. Og grunden til at I ikke ser i det øjeblikket er, at I roder rundt i fortiden eller fremtiden. Men i dag vil I være i nuet! 

Yiiihaaa – giv den gas i nuet. Nyd jer selv – elsk jer selv – vær den fede udgave af jer i dag – vær i nuet og se, hvad der sker – lad fortid være fortid – lad fremtid være fremtid.  

I dag vil I bare have en god dag, og så er alt andet ligegyldigt…

Vi ønsker jer den sjoveste, fedeste og smukkeste dag!

Christina & De Vise Mænd

Mich Øgendahl får altid smilet frem hos mig…

2009, 2013

De Vise Mænd om jalousi

Jeg er meget jaloux, og jeg ved ikke helt, hvad jeg kan gøre ved det? Jeg synes, det er en forfærdelig følelse, og jeg ønsker at blive bedre til at håndtere den. Hvad kan I anbefale mig at gøre?

Tusind tak for dit ærlige spørgsmål. Jalousi er ofte en følelse, som mange ikke ønsker at tale om. Men samtidig er det en følelse, som rigtig mange har, når man er tæt forbundet med et andet menneske.

Vi vil gerne sige, at det er helt okay at føle jalousi. Når man føler stor kærlighed og åbner sit hjerte for et andet menneske, så kommer der også frygt-følelser på banen. Det er en del af livet. I kan ikke føle de fede følelser, uden I også får kontakt til de mindre fede. Kunsten er at forstå og hjælpe sig selv kærligt igennem de følelser, som føles mindre rare.

Som vi sagde før, så er jalousifølelsen værst, når I ikke føler, at I er gode nok, som den I er. Når I tvivler på, om I er nok overfor jeres partner, ven eller veninde. Når I ikke har tillid til, at I er den skønneste udgave af jer selv, lige meget hvor meget I dummer jer. Det sker jo for alle! Haha.

Følelsen kommer ofte via erfaringer, historier fra andre, og følelsen kan sidde dybt i jeres celler, dvs. at I ikke bare kan feje den væk. Hvad kan I så gøre for at få det bedre med jalousifølelsen?

For det første bliver I nødt til at forstå, at det ALDRIG handler om jeres partner, ven eller veninde. Det handler ikke om, at man ikke kan stole på dem, eller at de altid gør noget forkert. Det handler om en følelse inde i jer. En følelse af utilstrækkelighed. En følelse af at der altid er nogle, som er bedre end jer, og derfor er I bange for, at partneren hellere vil være sammen med en anden.

I må forstå, at krydsforhør eller skyde skylden på partneren slet ikke løser problemet. Tværtimod hvis jeres partner også er usikker på sig selv, så kan han eller hun få det endnu værre.

Når følelsen af jalousi melder sig på banen, så vær kærlig overfor jer selv. Husk at det handler om, at I er ”disconnected” fra jer selv. Prøv at mærke hvad der er på spil indeni. Er det en gammel historie, I fortæller jer selv – eller er det følelsen af ikke at være god nok. Er det en følelse af angst for at miste det bedste I har. Eller er det følelsen af, at det ville være et kæmpe nederlag, hvis I blev forladt.

Alle årsager, historier og følelser er helt okay. Der er ikke nogen af dem, som er forkerte. Der er kun uhensigtsmæssige måder at håndtere dem på. Og det er ved at skælde jer selv eller jeres partner ud. Ved at gøre situationen endnu hårdere, end den er i forvejen.

En god start vil være at sætte ord på over for partneren, selvom vi godt er klar over, at det for nogen af jer kan være alt for sårbart. Men vejen til en mindre følelse af jalousi er, at stå ved hvem I er, og hvorfor I har det, som I har.

Alle følelser har en modpol. Forstil jer en lang stang, i den ene ende er der kærlighed, og i den anden ende er der had. Sådan er det med alle følelser. Og under jalousien ligger oftest en følelse af mistillid. Mistillid til jer selv. Mistillid til at I er gode nok til at beholde dette elskede menneske i jeres liv. Så hvis I vender ansigtet væk fra mistillid, så ved I, at der er tillid i den anden ende. Det kan godt være, at I ikke kan se eller mærke nogen form for tillid, men det er der. Når I kan føle mistillid, så kan I også føle tillid.

Hvordan kan I så komme til at føle tillid til jer selv igen? Føle at I er værdige til jeres partner, føle at I også fortjener at have det godt. Det kan I ved at være okay med, at I føler mistillid. Registrer hvorfor I har det, som I har det og ikke gøre hverken jer eller jeres partner forkerte. Vide at I har gang i en ukærlig handling overfor jer selv. Og at de ingredienser som I mangler lige nu, er masser af kærlighed og tillid til jer selv som mennesker.

Hvis I har svært ved at gå mod tillid, så spørg om hjælp. Måske har I en god ven, I kan tale med eller få én person udefra til at hjælpe. Jalousi er en helt almindelig og okay følelse, men den kan være frygtelig, hvis den fylder for meget i jeres liv.

Husk, at I alle er perfekte mennesker lige der, hvor I er. Og I fortjener kærlighed og anerkendelse i massevis. Men hvis I ikke giver det til jer selv, så kan I ikke få det fra andre.

Når I føler jalousi, er I kun en skygge af jer selv. I mærker ikke, hvem I er , og hvor meget I har at tilbyde ved bare at være jer.

Så ”arbejdet” går ud på at forbinde jer til jer selv igen. Mærke jeres eget lys, jeres egen kærlig og visdom. Og når I er der, så bliver det rigtig sjovt.

Kærligst

Christina & De Vise Mænd

1309, 2013

De Vise Mænd om næste skridt

Hvordan finder jeg ud af, hvad mit næste skridt er vedr. min forretning?

Næste skridt kan være svært, når I står overfor en større forandring. Især hvis der er mange bolde i luften, og I ønsker, at de bliver til handling – bare én af dem J

Hvordan tager I så næste skridt? Ofte kan det næste skridt, eller de skridt som I tænker på, lægge lige foran en, virke fuldstændige uoverskuelige.

I mennesker tænker ALT for meget over tingene. I er nærmest programmeret til at regne det hele ud. I forsker i ting, læser bøger og gør alt andet end at lytte til jer selv.

I har en kæmpe industri bare i selvhjælpsbøger, hvor I får at vide, hvordan I skal gøre ditten, dutten og datten. Det er helt vildt så meget information, som I har adgang til OM ALT. Tag bare noget så naturligt som en fødsel, det er blevet en kæmpe videnskab, hvilket for mange skaber mere frygt, end hvis I bare tog tingene, som de kom.

Vi siger ikke, at selvhjælpsbøger er dårlige. Men hvis I gør alle andre til eksperter og jer selv til uvidende – her mener vi, tager andres meninger og undersøgelse for gode varer – så er det næste skridt svært at tage.

Smid “kampuniformen” – det behøver ikke at være hårdt.

Vi er alle forskellige – INGEN af os tænker helt ens. Og det er jo fuldstændig fantastisk.

Så hvis I giver andre lov til at diktere næste skridt uden at mærke efter i jer selv, så er det som at gå rundt i andres sko. Det føles måske okay i starten, men så vil der altid komme en smule ubehag.

Det er fint at lade sig inspirere, men hvis I ikke lytter til jeres egen indre stemme, så vil I aldrig lykkes som jer selv. Giver det mening?

Alle har deres helt egen visdom indeni. Deres helt unikke måde at være i verden på, men de fleste mennesker har lukket helt ned for den visdom.

Derfor handler næste skridt om at lukke op. Mærke hvad der føles helt rigtigt indeni jer. Prøve at lukke af for alle jeres historier, andres (og egne) meninger og fordomme.

Hvis næste skridt skulle føles sjovt, let og nydelsesfuldt, og alt var muligt. Hvad ville I så gøre?

Lur os om der ikke kommer et lille skridt, som kan blive til endnu et, og pludselig er I på vej. Så at have tålmodighed og tillid til jer selv er også en vigtig del af opskriften.

Kærligst

Christina & De Vise Mænd

609, 2013

De Vise Mænd om Gluten og sukker

Jeg har et spørgsmål til jer ang. gluten og sukker. What is the deal with that stuff? Hvorfor kan nogen mennesker ikke tåle det? Eller er det bare en meget stærk overbevisning? 

Tusind tak for dit spørgsmål. Det er altid spændende, når vi får lov til at tale om mad. Det er et af vores yndlingsemner, fordi det er virkelig noget, som den ”rige” verden har gjort til noget af et regnestykke.

Mad er til for at I kan leve. Men næææ nej, sådan fungerer det ikke hos jer.

De fleste af jer – især for kvinder – men mændene er nu også kommet meget godt med – der fylder maden over halvdelen af jeres tanker. Hvad skal jeg spise, ikke for at overleve, men for at være tynd, tabe mig, eller for at leve sundt? Det er blevet en videnskab af spise – for nogle indebærer det en lommeregner, så de berømte kalorier ikke bliver overskredet.

Hvis den energi I bruger på at tænke på mad, blev brugt på at elske jer selv og hinanden, så havde vi det kærligste og smukkeste univers.

Mad er energi, og der er ikke noget mad, som er rigtigt eller forkert. I realiteten kan du spise det, som du lyster, hvis du ikke tænker over, hvad det gør ved din krop, eller om det nu er sundt eller usundt.

Siger vi dermed, at man kan leve af chokoladebarer? Nej, fordi hvis I ikke tænker over, hvad I spiser, men bare spiser det, som jeres krop fortæller jer, at I har brug for, så har kroppen ikke lyst til 24 chokoladebarer om dagen. Men fordi I bruger mad til at dulme sorgerne med, fordi mad bliver ”farlig”, så er trangen til chokoladebarer alt for stor.

Når man ikke har nogen historier om mad, hvad der er godt eller skidt, og man spiser, fordi man er sulten, så vil man kunne spise sukker, gluten eller ”usund” mad uden at tage på eller blive allergisk.

Men mad er farlig – mad er blevet en fjende, og for mange mennesker så bliver man afhængig af fjenden.

Så kan man have en allergisk reaktion overfor gluten? Ja, det kan man godt. Men det handler ikke om gluten. Det handler om ubalance i livet. Al allergi handler om ubalancer i livet. Er sukker usundt? Nej, ikke hvis du bare spiser det, som din krop har brug for. Din krop har brug for sukker en gang imellem, men ikke for at dulme de følelser, som du ikke kan lide at mærke. Så hvis man er afhængig af sukker, så handler det igen om en ubalance et sted i livet. Måske flere steder.

Sukker og gluten er ikke farlige. Mad er ikke farlig. Men pga. historier, oplevelser og diverse erfaringer, så bliver det farligt for jer.

Det er hele tiden noget mad, som I ikke må spise. Hvis I ser på historien over de sidste 30 år, så er det meget forskelligt, hvilke fødevarer der er farlige. Nogle har været farlige engang, men nu er det bare det bedste at spise.

I lever en verden, hvor I har brug for at kontrollere tingene. Finde ud af hvordan I kan forhindre mennesker i at dø (leve videre et andet sted). Forskning sker pga. frygt. Frygt for ikke at kunne kontrollere ting. Resultaterne skaber frygt hos mennesker. Så når nogle fødevarer bliver ”farlige” at spise tænker I måske: Shit det har jeg spist i årevis, nu dør jeg nok snart. Eller, så kan jeg bedre forstå, at jeg har haft ondt i maven og så fremdeles.

Men resultaterne ændrer sig hele tiden. Det som er det bedste, I kan spise nu, det er ikke sikkert, at det er sådan om 20 år.

Så det handler om balance i livet, tillid til at alt er godt, og I skal herfra på et tidspunkt, som I ikke kan kontrollere jer ud af. Det handler om at lytte efter, hvad jeres krop har brug for. Og ikke hvad jeres følelser har brug for. Men fordi mange af jer dagligt ignorerer jeres krops signaler, så kan I slet ikke mærke, hvad kroppen fortæller jer, at den har brug for. I har travlt med at nå jeres mål, passe ind og tænke over hvad andre gør eller siger om jer. Og mange af jer har så lidt kærlighed og tillid til jer selv, at maden bliver et middel til at dulme de grimme følelser, I har. Eller maden får lov til at fylde så meget, så I ikke behøver at tænke på, hvordan I egentlig har det.

Så kan man få gluten allergi og blive afhængig af sukker? Ja, det kan man. Men det handler ikke om gluten, sukker, mælk etc. Det handler om, at I ikke kan mærke, hvad der sker inde i jer, og I gang på gang overhører jeres krops signaler.

Jamen, hvorfor får små børn så allergi, tænker I måske? Børn bliver påvirket af det miljø, som de lever i. Så det er også en anledning til at kigge på sit eget liv, hvis ens barn har allergi. Lever jeg i balance med mig selv, lytter jeg til min krop etc.

Vi vil gerne slutte af med at sige, at dette ikke er en løftet pegefinger. Det er en rettesnor til at finde ind til jer selv. Vi har virkelig stor forståelse for, at den verden, I lever i, er svær med alle de ydre påvirkninger, som der er. Men vi siger også, at I har selv muligheden for at lære at lytte til jeres egne signaler. Finde ro og kærlighed til jer selv. Finde balance i hvad I tror på, og hvad I ikke tror på. Sandheden findes indeni jer – I behøver blot at finde tid og ro til at lytte til den.

God fornøjelse…

Christina & De Vise Mænd