Som jeg mærker det, så bliver 2020 en læremester, der virkelig giver den gas.

Frk. 2020 er den lærer, der virkelig gerne vil igennem med sit budskab – og det kan godt blive en smule stramt for dig, hvis du ikke lytter efter 😉

Frk. 2020 er kærlig men bestemt.

Hvorfor en Frk. og ikke en Herre? Det handler ikke om #Metoo eller om, at der skal mere power til kvinder. Det handler om, at vores følelser og tanker og intuition kommer endnu mere i fokus i 2020 – og det er her, at Frk’nerne er de største mestre.

Hvis du fortsætter med at tale grimt til dig selv, og hele tiden søger efter alle dine svar udenfor dig selv, så bliver Frk. 2020 en smule stram i betrækket og kan finde på at give dig endnu flere udfordrende opgaver, så du kan blive endnu bedre til at løse opgaven.

Frk. 2020 vil meget gerne have du forstår, at DU er Mesteren i dit eget liv, og du har faktisk ret godt fat i den lange ende.

Derfor ønsker hun, at du stopper med at sammenligne dig med andre og du forstår at du ikke skal prøve at gøre eller være som andre. Hun vil lære dig, at lykken ikke findes i en slankere krop, flere penge eller at blive elsket af andre. Lykken opstår, når du tør stå ved dig selv, og du acceptere dit liv, som det er LIGE NU.

For at blive en sand Mester i dit eget liv, skal du lære dig selv at kende. Måske tænker du – jeg kender da godt mig selv, meeeen Frk. 2020 er muligvis ikke helt enig. Hun vil gerne have, at i stedet for at have fokus på dine ydre omgivelser – at du har fokus på dine indre omgivelser.

Hvad sker der indeni mig, når jeg bliver udfordret? Hvilken frygt/usikkerhed ligger bag ved mine reaktioner?

2020 kan blive året, hvor du og dine følelser bliver rigtig gode venner, og du vil opleve styrken i det, som du altid har troet var dine svagheder. Du vil lære at handle ud fra alle dine følelser på en powerful og kærlig måde. Du vil lære, at du ikke behøver at være sprængfyldt med glæde og energi for at kunne føle dig stærk og handlekraftig.

Frk. 2020 vil rigtig gerne have, at du handler på dine ønsker og drømme – også selvom du ikke kan se det endelige mål. Hun vil gerne have, at du tager det skridt, som du kan se og har tillid til, at det er det rigtige at gøre LIGE NU.

Ja LIGE NU er et af kodeordene i din undervisning. Hvis du øver dig i at være til stede LIGE NU – være nærværende over for dem, du er sammen med og eller det, som du er i gang med, så vil du opleve at få meget mere hjælp på din vej.

Nærvær og accept af det, der er LIGE NU – er den vigtigste GPS for at få mest ud fra Frk. 2020’s undervisning.

Ud over nærvær og accept så handler det også om, at trække så meget alvor ud af alting, som du overhovedet kan. Vi tager livet alt for seriøst – og Frk. 2020 vil virkelig gerne have, at vi snart begynder at forstå, at livet skal leges mere end knokles. Livet kan ikke leves forkert – vi kan ikke fejle. Livet er en kæmpe buffet, hvor vi skal lære os selv at kende, og det gør vi ved at smage på en masse forskellige retter og ikke kun spise det samme hele tiden (med mindre det bare er vores absolutte favoritter).

Hvis du virkelig vil blive en sand mester her i 2020 – så handler det om at observere, hvad der sker. Det handler om lige at gå op i helikopteren og se på, hvad der egentlig sker. Det handler om at huske dig selv på, at du ikke kan ændre, hvad andre gør, men du kan ændre på, hvordan du vælger at reagere på det, de gør.

Du gør dig selv en kæmpe tjeneste ved at tage andre mennesker ud af ligningen, når du mærker, hvad der sker inde i dig. Hver gang du har lyst til at fortælle andre mennesker, hvordan de skal opføre sig, og hvad de skal gøre, så DU kan få det bedre, så vil det være en god idé at stoppe dig selv.

Det handler ikke om, at du så skal finde dig i alt, men Frk. 2020 vil gerne lære dig, at du ikke behøver at være afhængig af, hvad andre mennesker siger og gør, for at have det godt. Det, du skal koncentrere dig om, er din egen reaktion – lære dig selv bedre at kende. Husk på: Vi bliver kun provokerede at noget, som en lille del af os selv tror er rigtigt.

Du skal selvfølgelig ikke lade dig blive misbrugt fysisk eller psykisk af andre mennesker – i sådanne tilfælde skal du gå væk fra dem og ikke komme tilbage. Men hvis andre mennesker siger noget, der sårer dig – så vil dit mest powerfulde værktøj være at se på, hvorfor du bliver såret. Er du enig i det, der bliver sagt til dig? Hvis ikke du er, så vær ligeglad med, hvad de siger. Det er deres crap og ikke dit.

Øvelse gør mester er et MUST, når du skal lære at være til stede i dig selv og dit liv LIGE NU og lære dine følelser og tanker at kende. Det kræver en beslutning om at blive ved til, du har lært det.

Nærvær og accept er to vigtigste egenskaber, som vi har glemt at bruge, og nu er det tid til at tage dem frem igen.

Jeg fornemmer, at 2020 byder på masser af spændende ting – og jeg tror på, at vi arbejder os henimod en meget mere kærlig verden, og vi begynder at prioritere det, der er det vigtigste for os som mennesker – nemlig kærlighed, accept og nærvær.

Rigtig godt nytår!